Modelbeskrivelsen

Kort fortalt

Credens bedømmer kun selskaber, aldrig mennesker. Bedømmelsen beregnes af selskabets årsrapport, som selskabet selv har indberettet til Erhvervsstyrelsen. Står der en konkurs, rekonstruktion eller tvangsopløsning åben, er selskabet ifølge CVR ikke i normal drift, eller dækker regnskabsåret under 12 måneder, giver vi ingen bedømmelse, og det gør vi heller ikke, hvis selskabet ikke har en branchekode i CVR. Vi modtager ingen indberetninger fra vores kunder, og ingen kan få et selskab registreret som dårlig betaler ved at fortælle os det.

Bedømmelsen er en rangordning: hvor selskabet ligger i forhold til andre danske selskaber, når man ser på regnskabstallene. Ved siden af rangen viser vi, hvor ofte selskaber i samme kategori faktisk er gået konkurs inden for et år efter, at årsrapporten blev offentliggjort.

Det er ikke et skøn over sandsynligheden for, at netop dette selskab går konkurs, og det er ikke en vurdering af selskabets ledelse, produkt eller hæderlighed. Bedømmelsen hviler på den seneste årsrapport, vi har kunnet læse — er den et par år gammel, er bedømmelsen det også.

Dækker regnskabsåret under 12 måneder, fx et kort første regnskabsår, bedømmer vi ikke selskabet. Modellen er målt på hele regnskabsår, og et halvt års tal kan ikke rangeres mod et helt års. Et regnskabsår på 52 eller 53 uger, som nogle detail- og transportselskaber bruger, regnes som et helt år. Vi går heller ikke tilbage til et ældre år: bedømmelsen skal hvile på den seneste årsrapport. Nøgletallene vises som før.

Tallene hentes fra Erhvervsstyrelsens maskinlæsbare indberetninger. For et mindre antal årsrapporter findes der ingen maskinlæsbar indberetning — kun et PDF-dokument — og dér har vi anvendt et AI-værktøj udelukkende som OCR-tolkning, altså til at aflæse de tal, der står trykt i dokumentet. Værktøjet vurderer ingenting og indgår ikke i beregningen. Tallene gengives, som de står i årsrapporten, og vi henviser til den side, de er læst fra.

Bedømmelsen vises som en placering, ikke som et decimaltal. Selskabet placeres i forhold til alle andre danske selskaber i et af atten bånd — "Top 1 %", "Top 5 %", "Bund 30 %" og så videre — og under båndet står, hvad det betyder: "blandt de 5 % bedst bedømte danske selskaber". Rangen er bedømmelsens primære udtryk, fordi den er en kendsgerning om rangordningen og holder hele vejen fra top til bund.

Ved siden af rangen står, hvor ofte det går galt i netop den kategori, skrevet som et antal ud af 1.000 med et sammenligningstal: "Af 1.000 selskaber i denne kategori går 2 konkurs inden for et år. Til sammenligning går 7 ud af 1.000 danske selskaber konkurs inden for et år." Tallet er den faktisk målte rate for båndet i et testår, ikke modellens eget skøn.

I de otte bedst bedømte bånd, fra Top 1 % til Top 40 %, skrives raten som et loft: "færre end 1 ud af 1.000". Dér er der så få konkurser, at rækkefølgen mellem båndene er støj og ikke signal; Top 1 %, Top 3 % og Top 5 % havde ingen konkurser i teståret, Top 2 % én.

Det er et bevidst valg at undlade et decimaltal. "3,6 %" ville påstå en præcision, modellen ikke har, og et tal som 0,04 % er ulæseligt — 99,96 % kan ikke skelnes fra 99,8 % i en beslutning.

Hvad der indgår i beregningen

30 parametre. 19 er udledt af den senest offentliggjorte årsrapport, og 11 siger, hvilken branche selskabet har i CVR.

Soliditet og gæld

Likviditet

Indtjening

Størrelse

Regnskabsaflæggelsen selv

Branche

Branchen er den hovedbranche, CVR har registreret for selskabet i dag. Koden omsættes til én af tolv grupper, og modellen kender gruppen, ikke den enkelte kode. Handel er den gruppe, de andre måles mod, og står derfor ikke som en parameter for sig. Et selskab har altid præcis én branche, så de elleve parametre tæller i begrundelsen som én årsag.

Handel, som de andre måles mod, havde 11,8 konkurser pr. 1.000. Alle selskaber under ét havde 6,7.

Holdingselskaber, finansiering og fast ejendom har langt færre konkurser end de øvrige, og det var det, modellen ikke kunne se, før branchen kom med. Det siger noget om, hvor ofte selskaber af samme art er gået konkurs — ikke om netop dette selskab. Et holdingselskab har ofte hverken omsætning eller drift, og det vil regnskabstallene alene bedømme anderledes.

Koderne er skiftet. CVR omkodede branchekoderne fra DB07 til DB25 den 1. januar 2025. Modellen er beregnet på årsrapporter fra før, så grupperne er defineret efter de gamle koder. En ny kode får den gruppe, dens gamle modstykke havde, efter Danmarks Statistiks omkodningsnøgle mellem de to systemer. Det er en tilnærmelse: for knap 1 % af selskaberne giver nøglen en anden gruppe, end selskabets gamle kode gav. Har selskabet ingen branchekode i CVR, eller står der "uoplyst aktivitet", giver vi ingen bedømmelse.

Tungest vejer i gennemsnit branchen, dernæst hvor sent årsrapporten kommer, og om egenkapitalen er negativ. Det er målt som hver parameters bidrag til bedømmelsen for 17.817 tilfældigt udvalgte selskaber, ikke aflæst af vægtene. Likvide beholdninger i forhold til aktiverne har en af de største vægte, men de fleste selskaber ligger tæt på gennemsnittet og får derfor et lille bidrag fra den. Et selskab, der afleverer efter årsregnskabslovens frist, har oftere problemer end et, der ikke gør. Fristen er seks måneder efter regnskabsårets afslutning og fire måneder for regnskabsklasse D; den var fem måneder for regnskabsår, der sluttede før 31. december 2021, og forlænget af COVID-bekendtgørelserne for regnskabsår, der sluttede i perioden 31. oktober 2019–30. april 2020, og for regnskabsår, der sluttede 31. december 2020.

Retlige forhold fra Statstidende — konkursdekret, rekonstruktion og tvangsopløsning — indgår ikke i beregningen. De vises som faktiske oplysninger, og står en sag åben, gives der ingen bedømmelse. De slettes efter reglerne i afsnittet om sletning nedenfor.

Fravalgt med vilje: nettoomsætning (findes kun i 8 % af regnskaberne), ledelsens tidligere konkurser, oplysninger om fysiske personer, indberetninger fra abonnenter og reelle ejere. Geografi indgår ikke; om den skal, er endnu ikke afgjort.

Hvorfor et selskab får netop den bedømmelse

Sammen med bedømmelsen viser vi de forhold, der vejede tungest for netop det selskab, delt i Trækker op og Trækker ned.

De regnes eksakt, de skønnes ikke. Modellen er en logistisk regression, så resultatet er en sum, og selskabets eget bidrag fra hver parameter er parameterens vægt gange selskabets egen værdi. Listen er de tungeste led i den sum, med selskabets eget fortegn.

Det er ikke det samme som parameterens fortegn i bestanden. Forsinket regnskabsaflæggelse trækker generelt ned — men et selskab, der afleverede 66 dage før fristen, får det noteret som noget, der trækker bedømmelsen op, fordi det er dét, tallet gør for netop det selskab.

Branchen står som én linje, fx "Branchen i CVR er holdingselskaber". Bidraget regnes mod gennemsnittet af alle selskaber. Et holdingselskab får det noteret som noget, der trækker op; et selskab i en branche med flere konkurser end gennemsnittet, fx bygge og anlæg eller handel, får det noteret som noget, der trækker ned.

Nogle parametre bidrager i praksis ingenting. Ni af de nitten parametre fra årsrapporten — soliditetsgrad, gældsandel, kortfristet andel, overført resultat, likviditetsgrad, arbejdskapital, afkastningsgrad, resultatgrad og antal ansatte — har så ekstreme yderværdier i den danske selskabsbestand, at et almindeligt selskabs bidrag bliver forsvindende lille. De står på listen ovenfor, fordi de indgår i beregningen, men de kommer sjældent med i begrundelsen, fordi rækkefølgen bestemmes af bidraget.

Ved siden af bedømmelsen viser vi selskabets placering i de seneste fem regnskabsår. Det er de samme bedømmelser, hver beregnet på sit eget års årsrapport — ikke en ny beregning og ikke en parameter. Båndenes grænser er målt på teståret og brugt uændret på de tidligere år, så de tidligere år er en tilnærmelse. Det står på siden.

Hvor godt virker det

Modellen er afprøvet på et senere år end det, den er beregnet på: den er beregnet på årsrapporter for 2022 og 2023 og målt på 2024, som den aldrig har set. Grundlaget for båndene er 344.068 selskaber, hvoraf 2.353 gik konkurs inden for 12 måneder efter offentliggørelsen. AUC og løft er målt på de 339.463 af dem, hvor næsten alle parametre kunne beregnes (2.283 konkurser).

AUC 0,865 betyder: tager man et tilfældigt selskab, der gik konkurs, og et tilfældigt, der ikke gjorde, bedømmer modellen det første som det dårligste i 86 % af tilfældene. Uden branchen var tallet 0,818.

Mere håndgribeligt: blandt den ene procent af selskaberne, modellen bedømmer dårligst, går der 13,3 gange så mange konkurs som blandt selskaberne generelt (314 af 3.441 mod 2.353 af 344.068).

Til sammenligning fik Danmarks Nationalbank i 2018 en AUC på 0,798 med samme slags danske regnskabsdata.

Anbefalet kreditmaksimum

Sammen med bedømmelsen viser vi et anbefalet kreditmaksimum i kroner: hvor meget vi mener, det er forsvarligt at have udestående hos selskabet ad gangen. Beløbet er en del af kreditbedømmelsen, og reglen bag det står her, fordi et beløb uden sin regel er en påstand, ingen kan efterprøve.

Beløbet er det mindste af to tal. Ingen af dem skaleres efter det andet.

1. Hvad dit tabsbudget tillader.

> tabsbudget ÷ konkursfrekvensen for selskabets kategori

Tabsbudgettet er, hvad du i gennemsnit er villig til at tabe pr. handel. Det er 1.000 kr. og det samme for alle. Konkursfrekvensen er den faktisk målte rate for den kategori, selskabet ligger i — hvor mange ud af 1.000 selskaber i netop den kategori der gik konkurs inden for et år i vores testår. Det er ikke modellens eget skøn; det skøn overvurderer risikoen, og det er selskabet, der ville betale for den fejl.

Et eksempel: gik 4 ud af 1.000 selskaber i kategorien konkurs, tillader et tabsbudget på 1.000 kr. en kredit på 250.000 kr. Handler du for 250.000 kr. med selskaber som dette, taber du i gennemsnit omkring 1.000 kr. pr. handel.

2. Hvad selskabets egen balance kan bære.

> 25 % af egenkapitalen

Et koncentrationsloft. Risikoen ligger allerede i det første led, og lagde vi den også ind her, ville den tælle to gange — derfor er andelen den samme for et topbedømt og et middelbedømt selskab.

Andelen er vores skøn, ikke et måleresultat. Vi har ingen oplysninger om selskabers betalingsadfærd og kan derfor ikke kalibrere den mod noget. Den er valgt, fordi vores anbefaling ikke er den eneste i markedet: følger fire leverandører den, svarer selskabets samlede leverandørkredit til hele dets egenkapital, og fire væsentlige leverandører er almindeligt for et mindre dansk selskab.

Uden loftet ville et lille selskab med en god bedømmelse få anbefalet en kredit på mange gange alt, det ejer, alene fordi dets kategori har en lav konkursfrekvens. Det ville ikke være en anbefaling.

Sådan rundes beløbet af

Altid ned, og til to betydende cifre — aldrig finere end 1.000 kr. Et beløb som 256.410 kr. ser ud som et tal, der er regnet til kronen, og det er det ikke: frekvensen er målt på ét testår, og andelen er et skøn. Der rundes ned og aldrig op, fordi et maksimum rundet op er en anbefaling om at yde mere kredit, end regnestykket bar.

Kategorier med meget få konkurser

I de bedst bedømte kategorier er der så få konkurser, at raten ikke kan skrives som et tal: Top 1 %, Top 3 % og Top 5 % havde ingen konkurser og Top 2 % én, blandt 3.400-6.900 selskaber i hvert bånd. Et decimaltal ville påstå en præcision, en stikprøve på ét år ikke bærer, og rækkefølgen mellem de øverste kategorier er inden for den usikkerhed.

Alt under 1 ud af 1.000 vises og regnes derfor som "færre end 1 ud af 1.000". Den frekvens, du får at se, er altid den, beløbet er regnet med, så du selv kan efterprøve regnestykket.

Hvornår vi ikke giver et beløb

• Når der ikke gives en bedømmelse — fordi selskabet ifølge CVR ikke er i normal drift, fordi der står en insolvenssag åben, fordi regnskabsåret dækker under 12 måneder, eller fordi den seneste årsrapport er ældre end fem år. Beløbet er en bedømmelse og kan ikke stå, hvor bedømmelsen ikke må.
• Når egenkapitalen ikke er oplyst i årsrapporten.

Når beløbet er 0 kr.

• Når egenkapitalen er negativ eller nul. En andel af et tal, der ikke er positivt, giver ingen kredit at anbefale, og beløbet vises som 0 kr.
• Når beløbet ville blive under 1.000 kr. Det vises også som 0 kr.

Det, beløbet ikke siger

• Vi måler konkurs, ikke betaling. Et selskab kan betale for sent eller slet ikke uden at gå konkurs, og vi har ingen oplysninger om selskabets betalingsadfærd.
• Beregningen antager, at hele beløbet er tabt ved en konkurs. Der er ofte dividende i et konkursbo, så antagelsen er konservativ i din favør — men den er en antagelse, ikke en måling.
• Beløbet er et gennemsnit over mange handler, ikke en forudsigelse om denne ene. De fleste selskaber i enhver kategori går ikke konkurs.

Beløbet gemmes ikke. Det beregnes ved hvert opslag, fordi både frekvensen og egenkapitalen kan skifte.

Hvad bedømmelsen ikke kan

Den er beregnet maskinelt ud fra tal, selskabet selv har indberettet. Det er ikke en gennemgang eller revision af regnskabet, og en bedømmelse kan bero på forhold, beregningen ikke kender — en aftale med banken, en ordre der er landet efter regnskabsårets afslutning, en ejer der skyder penge ind.

De fleste selskaber, modellen bedømmer dårligt, går ikke konkurs. Under én procent af alle danske selskaber gør det på et år. En dårlig bedømmelse er en grund til at se nærmere efter — ikke en forudsigelse.

Mener du, at noget er forkert?

Så skriv til kreditoplysning@2019.dk eller ring på 50 16 80 22, og sig hvad. Vi må ikke stille betingelser: du behøver hverken skrive det ned, dokumentere det eller begrunde det. Vi svarer senest en måned efter henvendelsen. Fristen kan forlænges med to måneder, og så får du besked inden for den første måned. Så længe sagen er åben, oplyser vi det alle steder, vi viser noget om selskabet.

Ved hvert tal står, hvor i årsrapporten det kommer fra, og der linkes til Erhvervsstyrelsens eget offentlige dokument. Efterprøv tallene mod årsrapporten.

Hvornår oplysningerne slettes

Konkurs, rekonstruktion og tvangsopløsning slettes 1 år efter boafslutning eller ophævet dekret og 6 måneder efter, at en rekonstruktion er ophørt. Ingen af dem gemmes i mere end 5 år.

Når modellen ændres

Ændrer vi parametrene, opdateres denne side, før ændringen tages i brug.